fbpx

Priser

Klik på billederne herunder for at se priser for henholdsvis virksomheder, forfattere og studerende.

Om korrekturlæsning til priser, de fleste kan være med på

Du har netop skrevet dit dokument færdigt, og det ligger klar til korrektur. Du søger på ”korrektur pris” på Google, og fluks dukker over 1,2 mio. søgeresultater op. Du bruger din sunde fornuft og klikker kun på resultaterne på side 1 og måske side 2.

Der kan være stor forskel på korrekturlæsningens priser. Den endelige korrekturs pris kommer også an på din beskæftigelse. Nogle bureauer tilbyder kun erhvervskorrektur, andre retter kun opgaver for studerende. Her er det ikke unormalt at få korrektur til priser med en forskel på ca. 30 kroner pr. side. Det er derfor en fordel i en vis forstand at være studerende, da man derfor får ”studierabat” på sin opgave.

Jeg tilbyder både korrektur for virksomheder, studerende og forfattere. Jeg har erfaring med alle tre målgrupper og føler, at det er på sin plads at hjælpe, hvor jeg kan. Min korrekturlæsnings priser ligger på 25/30 kr. for studerende og 55/74/94 kr. pr. side for virksomheder; det kommer an på, hvilken korrekturpakke der vælges (læs mere under prissiderne øverst). For forfattere tilbyder jeg betalæsning fra 18,6 kr. pr. side samt korrektur til 37 kr. pr. side.

Alle mine priser er både angivet i kr. pr. side og øre pr. ord, da det er forskelligt, hvordan kunderne foretrækker at udregne korrekturlæsningens pris. Under siderne for forfattere og virksomheder kan priserne ses tydeligt i øre pr. ord, da det er min erfaring, at disse målgrupper foretrækker at udregne priser på denne måde. Som studerende regner man som regel i antal anslag og normalsider, og derfor er det lettere at definere korrekturlæsningens pris pr. normalside.

 

Læs mere om, hvad jeg læser korrektur på

 

Korrekturens og tekstforfatningens priser er som regel vidt forskellige

Min korrekturlæsnings priser er billigere end tekstforfatningens pris (som jeg kun har én udgave af). Sådan er det for det meste, uanset hvilket bureau du hyrer til opgaven. Korrekturlæsning er mere ligetil, og det kræver ingen research eller større ud-af-boksen-tænkning at udføre. Når man skal skrive en tekst i stedet for at rette den, skal man smøge ærmerne lidt længere op end ellers. Derfor er der som regel forskel på korrekturlæsningens pris og tekstforfatteres priser.

Derudover tilbyder jeg også korrektur på forfatteres manuskripter og feedback (betalæsning) herpå. Da man som forfatter både kan være studerende med en lav indkomst eller leve af sin virksomhed med et pænt overskud ved siden af, er det sværere at definere en korrektur til priser, der er acceptable for begge målgrupper.

Jeg har dog valgt at sigte efter en mellemting og tilbyder korrekturlæsning til en pris på 37 kr. pr. side for basispakken. Betalæsning starter ved ca. 18,6 kr. pr. side, da det som regel er hurtigere at give feedback end at læse grundig korrektur.

Tekstforfatter til en pris, som er rimelig

Som der er et hav af bureauer, der tilbyder korrektur til priser på forskelligt niveau, er der også en del forskel på prisen for en tekstforfatter, hvis man tager en hurtig søgning på Google.

Tekstforfatteres priser kan ligge på alt fra 200 kr. til 1400 kr. pr. time – og måske billigere eller dyrere end det. Der kan være forskellige grunde til denne prisforskel:

Måske …

  • er vedkommende studerende og bliver ikke tilbudt mere end mange andre studerende
  • har vedkommende 20+ års erfaring og er berettiget til en dyrere timepris
  • har vedkommende flere udgifter til lokaleleje, inventar, udstyr og markedsføring.

 

Det kan også være, at tekstforfatterens kompetencer faktisk er rigtig gode og derfor kan levere tekster i høj kvalitet – og derfor er tekstforfatterens pris også relativt høj.

Derudover skal man også tage højde for, at man som selvstændig selv skal betale skat, moms, pension, ferie og sygdom. Derfor er en tekstforfatters priser pr. time som standard en del højere end det, en funktionæransat får i timen.

Blanca Tekst & Korrektur tilbyder tekstforfatning til en pris på 600 kr. pr. time eller 60 øre pr. ord for virksomheder. Jeg har hverken de helt store udgifter samt utroligt mange års erhvervserfaring (jeg har arbejdet med korrektur siden 2015 og tekstforfatning siden 2017). Til gengæld mener jeg selv, at jeg lægger mange kræfter i hver opgave, og jeg afleverer aldrig noget, som jeg ikke selv ville være tilfreds med som kunde.

Mange selvstændige tilbyder som tekstforfatter en pris på sølle 20-30 øre pr. ord, fordi virksomhederne ikke vil betale en højere pris for en tekstforfatter; men ville du som tekstforfatter føle dig motiveret til at gøre dig umage til sådan en lav pris? Ville du som virksomhed turde at hyre en så billig arbejdskraft, hvis kvaliteten samtidig er vigtig for dig? Derfor tilbyder jeg som tekstforfatter en pris, som er rimelig for mig selv og for din virksomhed.

 

Nogle vise ord om korrekturens pris

Jeg vil slutte af med mine egne følgende ord:

Pris, kvalitet og motivation hænger sammen som et grundlæggende trekløver for mit samarbejde med dig og din virksomhed. I sidste ende vil du forhåbentligt blive glad for, at du gav en rimelig pris for en tekstforfatter.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies (nam nam). Privatlivspolitik

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk